Kontakt mig

Psykolog Evita Karlsen, Cand.psych. Aut.

Kontakt Psykolog for Livet,
Evita Karlsen, Cand.psych. Aut.

Klinikkens placering
Psykolog for Livet
Psykolog Evita Karlsen, Cand.psych. Aut.

Plougsvadvej 41
6683 Føvling

(Se kort nedenfor !  Kør via Jernved, Stenderup eller Holleskov. Bemærk – hvis gps’en viser dig ad Vesterbyvej, er det en fejl.)

Tlf.: 2343 2321
Email: evitak@protonmail.com

For at komme i kontakt med mig, er det bedst at sende en mail om, at man gerne vil kontaktes. Send ikke personfølsomme oplysninger dér, fx diagnoser, cpr.nr. olign., men skriv dit navn og tlf.nr. Jeg sender så en krypteret mail til dig, via hvilken du kan svare i en krypteret mail, hvor du kan sende de relevante oplysninger.

Online tidsbestilling for igangværende forløb :
https://www.mibitequus.dk/booking.php?_klinik=745340745340

Forholdsregler for klinik og klienter ift sygdom ! 

Har du symptomer på COVID-19, influenza ellign., bedes du melde afbud i så god tid som muligt. De almindelige afbudsregler gælder fortsat, men det er muligt i stedet at gennemføre samtalen som tlf.- eller videokonsultation.
Der gives ikke hånd, og vi sidder med god afstand.
Hånddesinfektionsmiddel forefindes i klinikken.
– Der er altid mulighed for at gennemføre samtalerne som tlf.- eller videokonsultation. Sidstnævnte foregår på Whereby.com, en GDPR-sikker platform.
Ønskes nogle af disse løsninger, skal der gives besked om det i forvejen, så jeg er forberedt herpå. 

Vigtige Informationer

Tavshedspligt og klagemulighed

Som psykolog og medlem af Dansk Psykologforening arbejder jeg under de etiske principper for nordiske psykologer.

Det indebærer frem for alt, at jeg har tavshedspligt, også over for offentlige myndigheder. Det betyder også, at jeg ikke udleverer journalmateriale, med mindre du udtrykkeligt har givet mig skriftligt samtykke til, at jeg må udlevere din journal til den, som specifikt anmoder om det.


Hvis du vil klage over mit arbejde, så kontakt mig venligst først, så vi kan finde ud af, om der foreligger en misforståelse. Hvis du fortsat er utilfreds, kan du læse mere om klagemulighe-derne her : 
www.psykologeridanmark.dk/psykologernes-arbejde/lovgivning/klagemuligheder !


Utilsigtede Hændelser:

Når noget går galt i sundhedsvæsenet, taler man om en utilsigtet hændelse. En utilsigtet hændelse er en begivenhed, som medfører skade eller risiko for skade.

Hændelsen er utilsigtet, fordi de sundhedspersoner, der er involveret, ikke har til hensigt at skade andre. Utilsigtede hændelser kan ske, hvis der fx er mangler i sikkerhedssystemer, problemer med teknisk udstyr og apparatur, uhensigtsmæssige forhold i tilrettelæggelse af arbejdet, misforståelser eller tab af information.


Registering af utilsigtede hændelser kan foregå via Styrelsen for Patientsikkerhed:
https://stps.dk/da/laering/utilsigtede-haendelser/~/media/9284721F392C4A4FBE738BA50F013C4E.ashx

Væsentlige oplysninger til dig ifølge EUs Persondatalov:

Jeg skriver journal. Det vil sige, at jeg skriver noter fra vores samtaler. Formålet er at give dig en god og relevant behandling. De skal være læsbare og forståelige af andre. Det er også en sikring af, at andre kan overtage behandlingen, såfremt der bliver behov for dette.

Jeg kan modtage oplysninger om dig fra din læge og andre, hvis du har givet dit samtykke til, at de sender oplysningerne til mig.

Jeg har tavshedspligt, og det er kun mig der har adgang til din journal.

Jeg kan give oplysninger videre til din læge og andre, hvis du har givet dit samtykke til det.

Jeg har pligt til at bryde min tavshed, hvis der er alvorlig risiko for, at du eller andre kommer til skade. Da vil du altid blive orienteret om det og vi vil være i dialog herom.

Jeg sender relevante oplysninger til betalere, hvis nogen (Sygesikringen, forsikring, kommune) betaler dine samtaler helt eller delvist. Disse oplysninger er bla. personnummer ift, at du går til psykolog, ligesom nogle sundhedsforsikringer beder om et kort notat ifm ansøgninger om timer. Disse notater vil være så korte som muligt og fremgå af din journal.

Jeg sender oplysninger til min bogholder, så jeg kan få lavet årsregnskab. Min bogholder har tavshedspligt, og der foreligger en aftale om retmæssig behandling af data hos bogholder.

Din journal bliver opbevaret i et sikret journalsystem, der ligger hos en databehandler, jeg har en aftale med. Jeg gemmer dine oplysninger i 5 år efter sidste møde, hvorefter de slettes, medmindre der er en særlig årsag til fortsat at opbevare dem.

Du kan altid få aktindsigt i din journal. Kontakt mig, hvis du vil have en kopi.

Jeg må ikke slette i en journal, men hvis noget er forkert, eller hvis du er uenig, kan vi tilføje en rettelse.

Hvis du er utilfreds med, hvordan jeg håndterer dine oplysninger, så sig det til mig, så vi kan finde en løsning. Du kan også klage til Datatilsynet på denne side : www.datatilsynet.dk/databeskyttelse/klage-til-datatilsynet !

Livreddende Førstehjælp

Nærmeste hjertestarter befinder sig i et varmeskab t.v. for indgangen til Familieværkstedet i gavlen af bygning 6D i Centerets indgangsparti – ca. 100 meter fra klinikken.

Jeg har efteruddannelser og kurser indenfor:

Psykologisk Defusing og Debriefing, Triangulær Terapi ® (Psykodynamisk terapi med brug af somatisk orienteret tegneterapeutisk metode),  chok/traume behandling, CPT (Cognitive Processing Therapy), kognitiv adfærdsterapi, psykotraumatologi, terapeutisk arbejde med traumatiserede flygtninge, oplevelsesorienteret familieterapi samt MBSR (Mindfulness Based Cognitive Therapy), ACT, Hestefaciliteret Psykoterapi og Mindfulness med hest. 

Jeg har særligt kendskab til og erfaring med:

Børn:
Lege-/tegneterapi i forhold til traumatiske oplevelser, forældres skilsmisse, dødsfald i familien, angst, tristhed og dårlig trivsel.

Voksne:
Samtale-/tegneterapi i forhold til stress, depression, angst, problemer i parforhold, sammenbragte familier, traumatiske oplevelser/PTSD, belastningsreaktioner, kriser, vanskelige opvækstvilkår, tilpasnings- og integrationsvanskeligheder – herunder terapeutisk arbejde med asylansøgere/flygtninge.
Personlig udvikling.

Arbejdspladser :
Supervision, Psykologisk Defusing og Debriefing. Kurser om forskellige temaer, fx Traumer, Stress, Angst eller Mindfulness.

Psykologer i Danmark